DANSK / ENGLISH

Velsmagende sjov med kollegerne

På Horisont tilbyder vi en række skræddersyede aktiviteter efter jeres ønsker, hvad enten I vil smage på lækre drikke eller udfordres i at kreere søde sager. Brug aktiviteterne enten som afslutning på et møde eller konference, eller måske til at udfylde ventetiden mellem mødet og middagen. 

I kan naturligvis også komme på kursus hos os, hvis I ikke har andre aktiviteter på Horisont den dag.

Gin- eller vinsmagning 


En smagning kan være en hyggelig afrunding på et møde eller konference, en god start på en dejlig middag i vores restaurant, eller bare en god anledning til at mødes. Derfor tilbyder vi på Horisont forskellige smagninger for mellem 10 og 35 personer - naturligvis tilrettelagt efter jeres ønsker og med kyndig vejledning fra vores dygtige team. En smagning kan for eksempel vare en time og byde på 6 forskellige vine eller 4 forskellige gins med tonic.

Søde kurser

Hos Horisont kan teambuilding nemt blive en velsmagende affære. Med vores topprofessionelle bager- og konditorteam tilbyder vi nemlig en lang række forskellige kurser i produktion af søde sager. Vi tilbyder blandt andet kurser i: Flødeboller, donuts, konfekt og cupcakes.

Uanset hvad I vælger garanterer vi, at det bliver sjovt, måske lidt udfordrende, og at I får mulighed for at komme ud af de velkendte roller fra dagligdagen og lære hinanden at kende på en ny måde. 

Vi tilbyder kurser for mellem 10 og 35 personer. 


Kontakt os og hør mere om de mange muligheder 

E: konference@horisont-aarhus.dk 

T: 70 20 88 10