DANSK / ENGLISH

Hold møder og konferencer i Aarhus – med 360° grønne omgivelser

Mere end 500 ugentlige gæster taler for sig selv:
Vi gør møder og konferencer til en oplevelse.
Antal værelser 65
Antal gratis p-pladser 700
Ladestandere til elbiler
Antal mødelokaler 18
Antal sengepladser 74
Antal personer i største lokale 300 personer
Handicapvenlig adgang

Konference i Aarhus’ grønne bakker

Hold jeres næste konference hos os.

Planlægger I en konference på 100, 200 eller 300 deltagere? Uanset antal skaber vi de optimale rammer som konferencecenter lige uden for Aarhus.

Vores rutinerede serviceteam og kreative kokke sørger for en konferenceoplevelse, I bliver stolte af.


Derfor kommer vores konferencekunder igen og igen:

  • Vi indretter vores lokaler, så de matcher jeres ønsker – alt kan lade sig gøre
  • Vores dygtige og fleksible personale servicerer jer personligt og professionelt under hele konferencen
  • Vores kokke kreerer lækre, mundrette smagsoplevelser
  • Vi har grønne omgivelser så langt øjet rækker og ligger alligevel lige ved E45
  • 700 gratis parkeringspladser – ingen bøvl med p-billetter og snævre parkeringshuse. Ladestandere til elbiler

Kursuslokaler med fuld forplejning

Vi lægger hver dag hus til, når vores kunder afholder sælgerkurser, lederkurser, medarbejderkurser og alle mulige andre typer kurser i vores veludstyrede lokaler.

Vi har god plads og vi tilbyder jer de omgivelser, I har brug for – grupperum til fordybelse og hyggekroge med bløde møbler til de uformelle samtaler over en god kop kaffe.

En runde omkring vores sø er perfekt til en walk&talk. Som kursusansvarlig kan du koncentrere dig om at servere det faglige indhold til kursisterne – vi serverer den gode mad og står for det praktiske.

Vi har de rette rammer til møder ude af huset

Når I holder seminarer, afdelingsmøder eller eksterne møder hos os, kan I fordybe jer fuldstændig i dagsordenen.
Vi sørger for alt det andet.

  • Vi tager varmt imod jer og jeres gæster, og viser jer til rette
  • I har fri adgang til vores morgenbuffet, hvis jeres møde starter fra morgenstunden
  • Frokosten er hjemmelavede portionsanrettede lækkerier ad libitum
Trænger I til at klare hjernerne og lade blikket vandre i løbet af dagen?
Nyd udsigten over Egådalen til bakkerne nord for Aarhus – I kan også trække frisk luft ved vores private sø eller få kaffen serveret i vores hytte.

Horisont har rammerne til det lille eksklusive møde med få deltagere såvel som det store seminar med 300 deltagere.
Vi råder over 700 gratis parkeringspladser og fire ladestandere.

Hent oversigt over lokaler med bordopstilling

Hent vores lokaleoversigt og se mulighederne.
Ring eller skriv gerne til os og hør om mulighederne – vi finder altid en løsning på den optimale møde- og konferenceoplevelse til jer.

Kontakt os på tlf.: 7020 8810 eller på e-mail: konference@horisont-aarhus.dk

Lokaler til jobsamtaler i Aarhus

Vi lægger lokaler til jeres jobsamtaler og
sørger for at tage imod jeres gæster og sikrer, at jeres fortrolige samtaler foregår i fuld diskretion for kandidaterne.

Digitale navneskilte til dit arrangement

Når du holder møde, konference eller en event på Horisont, tilbyder vi tilvalg af digitale navneskilte fra Vianimo til alle deltagere. 

Vianimo navneskilte er danskudviklede og gør op med køb-og-smid-væk-kulturen, da de kan bruges igen og igen. På den måde er du med til at afholde et mere bæredygtigt arrangement og reducere ressourcespild.

Hold jeres arrangement i hytten ved søen

Kun 30 meter fra Horisont ligger vores træhytte midt i naturen. I det daglige bruges den som "orangeri" til grøntsager og krydderurter, og hytten er godt besøgt af vores gæster som kan tage en kop kaffe. 
Der er plads til 25 personer - så det er kun jeres fantasi der sætter grænser for, hvad I vil bruge hytten til.  

Skal der ske noget ekstra som ryster jer sammen?

Giv dine deltagere en anderledes oplevelse med hjem. Vi har kontakter, der kan tilføre jeres dag hos os en ekstra sjov og social dimension.

Et udpluk af vores forslag:

• Teambuilding med Fieldmore
• Fodboldgolf få minutter fra HORISONT
• Ginsmagning i vores hytte

Ring på: 7020 8810 og hør om mulighederne

Forlæng mødet med en overnatning

Vi råder over 9 komfortable dobbeltværelser og 56 enkeltværelser med elevationssenge.

Alle værelser er med gratis WiFi, og der er altid gratis parkering ved døren – med ladestandere til elbiler.
Skriv til os og lad os sætte rammerne for dit næste udbytterige møde eller konference
Hvad kan vi gøre for dig? Skriv til os.
Alternativt kan du booke her: